Opskrift på let og lækker citronpasta med ricotta og stegt kylling.
Ret Hovedret
Køkken Italiensk
Nøgleord Nem pasta
Samlet tid 25 minutterminutter
Servings 4personer
Calories 697kcal
Ingredienser
500gkyllingebryst
400gpasta, gerne rigatoni
2skalotteløg, finthakket
3fedhvidløg, revet eller presset
250gricotta
50gparmesan, fintrevet
2citroner, fintrevet skal og saft
2dlpastavand - måske mere
Salt og friskkværnet peber
Olie
Sådan gør du
Krydr kyllingen med salt og friskkværnet peber, og steg den i en sjat olie ved middel varme til den er gennemstegt og gylden på begge sider. Læg til side på en tallerken, dæk med folie og lad det trække.
Sæt samtidig en gryde ovre med rigelig saltet vand, og kog pastaen al dente som beskrevet på pakken.
Imens steges løg og hvidløg klare på sammen pande som kyllingen blev stegt - tilsæt evt. mere olie hvis der er behov for det.
Hæld ricotta, parmesan, citronskal- og saft i en skål. Start evt. med saften af en enkelt citron hvis de er meget juicy, og juster senere med mere citron når retten er samlet.
Når pastaen er ved at være al dente, hældes pastavand i skålen med ricotta, og det piskes godt sammen. Gem resten af pastavand - måske du får brug for mere.
Hæld pastaen på panden sammen med ricottacremen og vend det hele godt sammen. Juster evt. konsistensen med mere pastavand og smag til med mere citronsaft, salt og friskkværnet peber.
Skær kyllingen i skiver, og server den på toppen af pastaen.