Citronkylling med hvidløgsyoghurt, bagt spidskål og honning
Opskrift på saftig citron- og hvidløgsmarineret kylling med cremet hvidløgsyoghurt, bagt spidskål og dildolie.

Ingredienser
Bagt spidskål
- 1 spidskål, delt i kvarte
- Olivenolie
- Salt og friskkværnet peber
Citronkylling
- 4 kyllingefileter
- 1/2 dl olivenolie
- 3 fed hvidløg, revet
- 1/2 citron, fintrevet skal og saft
- 1 tsk tørret timian
- Salt og friskkværnet peber
Hvidløgsyoghurt
- 400 g græsk yoghurt
- 2 fed hvidløg, revet eller presset
- 2-3 spsk friskpresset citronsaft
- Salt og friskkværnet peber
Dildolie
- 3 spsk olivenolie
- 1 1/2 spsk citronsaft
- 2 tsk honning
- 2 spsk dild, finthakket
- Salt og friskkværnet peber
Derudover
- 1 håndfuld hasselnødder, gerne ristede
- Frisk dild
Sådan gør du
- Læg kyllingen i en skål sammen med olivenolie, hvidløg, citronsaft- og skal, timian og krydr med salt og friskkværnet peber. Lad den trække i 20 minutter – gerne et par timer eller natten over.
- Bag spidskålet i en forvarmet ovn ved 220 grader, almindelig varme, i ca. 20-25 minutter.
- Steg imens kyllingen på en pande, til den er gylden og gennemstegt – bruge marinaden som den har trukket i. Læg kyllingen til side på et skærebræt og lad den trække.
- Rør også ingredienserne til yoghurten- og dildolien sammen og smag til med salt og friskkværnet peber.
- Fordel yoghurten på fire tallerkener. Læg et stykke kylling ovenpå og et stykke spidskål ved siden af. Drys med hakkede hasselnødder og dryp med dildolien.Server straks.