Braiseret oksesteg med øl, svampe og bacon
Opskrift på ølbraiseret tyksteg med svampe, bacon og timian.

Ingredienser
- 200 g bacon, skåret i tern
- 1,4 kg tykkam, i store tern
- 25 g smør
- 2 løg, finthakket
- 3 fed hvidløg, finhakket
- 2 tsk dijonsennep
- 3 spsk hvedemel
- 4 dl øl - ikke for mørk
- 6 dl oksebouillon
- 7 kviste timian, bladene heraf
- 2 store gulerødder, i skiver
- 1 dl fløde
- 300 g blandede svampe, skåret i skiver
- 25 g smør
- Maizena + kold vand
- Æblecidereddike
- Salt og friskkværnet peber
- Olie
Serveringsforslag
- Kartoffelmos eller kogte kartofler
- Ris
- Bagte rodfrugter
- Ekstra frisk timian til toppen eller
- persille
Sådan gør du
- Varm en smule olie i en stor gryde, og steg baconen gylden ved middel varme. Læg det til side.
- I samme gryde brunes kødet godt af på alle sider. Krydr med salt og friskkværnet peber. Læg kødet til side på en tallerken.
- Smelt smørret i samme gryde og steg løg og hvidløg, til løgene er klare. Rør dijon og melet i, og hæld derefter øllen over. Pisk saucen til den er fri for klumper og kog den igennem et øjeblik.
- Tilsæt bouillon og hæld kød og bacon tilbage i gryden. Tilsæt timian, læg låg på, og lad retten simre, ved svag varnme, i ca. 3 timer.
- Fjern låget, hææld gulerødderne ved, og lad retten simre videre, uden låg - til gulerødderne er møre.
- Tilsæt fløden og jævn saucen med en smule maizena rørt med koldt vand. Smag saucen til med salt og friskkværnet peber - og evt. en sjat æblecidereddike.
- Smelt samtidig den sidste klat smør, og steg svampene gyldne heri ved god høj varme. Krydr med salt og friskkværnet peber. Giv dem evt. en smule frisk timian også.
- Vend halvdelen af svampene i saucen, og top de sidste på retten. Drys med frisk timian eller lidt persille - og server med ønskede tilbehør.