Bønnesalat med hvidløg og parmesan
Opskrift på den lækreste bønnesalat med haricots verts og smørsauce med hvidløg og parmesan.

Ingredienser
- 400 g haricots verts - helst friske
- 60 g smør
- 3-4 fed hvidløg, revet eller finthakket
- 1/2-1 tsk chiliflager
- 1/2 citron, fintrevet skal
- 20 g parmesan, fintrevet
- 1 håndfuld persille, finthakket
- Salt og friskkværnet peber
- Hakket persille
Sådan gør du
- Nip bønnerne og kog dem i en gryde med saltet vand til de er møre som ønsket. Jeg foretrækker dem med et let bid, men gør som du fortetrækker det.
- Imens smeltes smørret i en lille kasserolle ved svag varme, og hvidløg og chiliflager steges et par minutter - uden det bruner.
- Tilsæt citronskal og krydr med friskkværnet peber.
- Fjern smørret fra blusset og rør først parmesanen ud i smørret og derefter persillen.
- Dræn bønnerne godt for væde, og fordel dem på en tallerken.
- Hæld parmesan smørsaucen over, og drys med en smule finthakket persille inden servering.