Æltefrit focaccia - Nem og hurtigt focaccia
Opskrift på nemt focaccia uden røremaskine - saftigt og lækkert focacciabrød.Opskriften passer til en form på ca. 24x24 cm. 4-8 personer - alt efter type af servering.

Ingredienser
- 4 dl lunken vand
- 25 g gær
- 1 tsk honning
- 1/2 dl olivenolie
- 500 g mel – gerne manitoba, pizzamel eller tipo 00
- 1 tsk salt
- 3-4 spsk olivenolie til top og bund
- Evt. flagesalt til toppen
Sådan gør du
- Hæld vandet i en skål, og rør gæren ud heri.
- Tilsæt honning, olivenolie, halvdelen af melet og salten og rør med en grydeske til det er fri for klumper.
- Tilsæt det sidste mel, og rør igen, til dejen har en konsistens som en tyk grød. Du kan evt. dyppe skeen i vand, så slipper den lettere når dejen røres sammen.
- Dryp toppen med lidt olivenolie, dæk skålen med film og et klæde, og lad den hæve et lunt sted i ca. 1 1/2 time.
- Smør en bageform på ca. 24x24 cm med olivenolie, og hæld dejen heri. Brug fingrene til at skubbe den ud til kanterne. Lad den efterhæve i ca. 30 minutter under et klæde. Giv evt. toppen lidt olivenolie hvis den mangler - så den ikke tørrer ud.
- Inden brødet smides i ovnen, hældes et god sjat olivenolie på toppen, og med fingrene laves fordybninger i dejen.
- Bag brødet i en forvarmet ovn ved 230 grader, almindelig varme, i cirka 18-20 minutter – eller til de er gyldne og gennembagt.
- Tag brødet ud af formen med det samme, og lad det hvile på en rist.