Opskrift på lækre chewy cookies med hvid chokolade og hasselnødder.Denne opskrift giver 20 stk.
Ret Dessert
Køkken Amerikansk, Dansk
Samlet tid 30 minutterminutter
Servings 10personer
Ingredienser
250ghvedemel
180grørsukker
70gbrun farin (kan erstattes af rørsukker)
175gsmør, stuetemperatur
150ghasselnødder, grofthakket
100ghvid chokolade, grofthakket
1æg
1 1/2tskvaniljesukker
1tsknatron
1tskbagepulver
1/2tsksalt
Sådan gør du
Pisk smør, æg, rørsukker, brun farin og vaniljesukker sammen til en luftig masse.
Rør melet i sammen med natron, bagepulver og salt, og vend til sidst nødder og chokolade i. Jeg bruger gerne hænderne til at ælte det hele godt sammen i skålen, men du kan også gøre det med en grydeske eller lignende. Gør det hurtigt så chokoladen ikke smelter.
Del dejen i 20 lige store stykker, ca. 50 g/stk, og tril dem til kugler.
Fordel kuglerne med et godt mellemrum på 2 bageplader beklædt med bagepapir, og giv dem et lille pres med håndfladen, – ikke for meget, de flader ud under bagningen.
Bag en plade ad gangen ved 190 grader almindelig ovn i ca. 12-14 min., eller begge plader på én gang, ved 170 grader varmluft i 12-14 min. Jeg foretrækker at bage en plade ad gangen i almindelig ovn, da jeg synes varmen fordeler sig bedre på denne måde.Et lille fif, hvis kagerne er ujævne i deres "udflydning". - Tag en pallette og skub kanterne ind på kagerne, så snart bagepladen er taget ud af ovnen. Kagerne er her helt bløde og kan nemt "skubbes" flotte runde. Ligeledes kan de nemt skilles ad og "skubbes" runde hvis de skulle være flydt sammen under bagning.