De bedste hjemmelavede pommes frites - Heston Blumenthal style
Ret Tilbehør
Køkken Dansk
Author Dianna
Ingredienser
2kg
store bagekartofler
Rigeligt koldt vand
2l
smagsneutral olie
Salt
Sådan gør du
Skræl kartoflerne og skær dem ud i store pommes frittes, - ca. 6 x 2 x 2 cm, - kasser de mindste stykker, så dine pommes frittes er så ens i størrelsen som muligt.
Skyl kartoflerne i koldt rindende vand i minimum 5 min., - det hjælper med at fjerne en masse stivelse.
Kog kartoflerne i ca. 25 min. i en stor gryde ved medium varme, - vi bruger en damp gryde, da kartoflerne ikke må ligge ovenpå hinanden. Kartoflerne skal være helt møre og nærmest falde fra hinanden, selvfølgelig uden at gøre det.
Tag forsigtigt kartoflerne op af gryden og læg dem på en bageplade beklædt med bagepapir og sæt dem i fryseren, - de skal køles helt ned. Vi bruger her vores Blast chiller, den klarer det nemt og hurtigt.
Hæld olien i en gryde og varm op til 120 grader.
Fritter kartoflerne til de er gyldne og ser færdige ud.
Tag derefter kartoflerne og læg dem på en bageplade, - de må ikke ligge ovenpå hinanden.
Nu skal pommes fritterne i fryseren og faktisk fryses inden de skal i frituren igen. Gøres det via en almindelig fryser tager det minimum 12 timer, i en Blast chiller tager det en times tid.
Tag pommes friterne ud af fryseren og varm en gryde med olie op til 160-170 grader.
Fritter pommes friterne i ca. 5 min. og lad dem dryppe godt af.
Drys med salt og server strakt de sprøde gyldne pommes frites.
Video
Noter
Server evt. disse skønne pommes frites til en lækker bøf bearnaise.