Varm olien op i en stor gryde til den ligger mellem 160-180 grader.
Vask kartoflerne grundigt, dup dem tørre og skær dem i ultra tynde skiver på ca. 1 mm i tykkelsen, på den korte led af kartoflen. Brug med fordel et mandolinjern, det gør processen nogen nemmere, og hurtigere.
Dup kartoffelskiverne let tørre med et viskestykke.
Fritter kartoffelskiverne i små mængder ad gangen, sørg for at skiverne er adskilte når de kommes i olien, og put ikke for mange i ad gangen så olien bruser over.
Når kartoffelskiverne er gyldne og sprøde tages de op ved hjælp af en hulske og de lægges på et godt lag køkkenrulle som kan suge fedtet. Krydr med fint salt så snart de er taget op, så det kan suge ind i kartoflen.
Lad dem køle helt af inden de lægges i en lufttæt beholder, hvor de holder sig lækre og sprøde i op til en uge.