
Nem og lækker pastasalat med stegte svampe, haricots verts og friske tomater, – det hele vendt i den lækreste marinade med soltørrede tomater, basilikum og hvidløg, og så lige en håndfuld feta på toppen. Denne her pastasalat er afsindig lækker altså, – masser af smag fra svampene, de soltørrede tomater og basilikum – og en dejlig fyldig pasta salat der mætter godt.
Server pastasalat som tilbehør til aftensmaden, – grill, stegt kylling eller lignende, eller bare alene med et stykke godt brød til.
Pasta salat med svampe, tomat og bønner kan sagtens laves i forvejen. Tag den ud af køleskabet 20 minutter inden den skal servers.

Pastasalat med tomat, svampe og bønner
Klik & bedøm på stjernerne nedenfor
Video af opskriften
Ingredienser
Pastasalat
- 250 g pasta (ukogt vægt)
- 200 g cherrytomater, halveret
- 200 g brune champignon, skåret i skiver
- 150 g haricots verts, friske eller fra frost
- 2 håndfulde ruccola
- 100 g feta
Marinade
- 80 g soltørrede tomater i olie (vægt uden olie)
- 3/4 dl oliven olie (brug også gerne olien fra de soltørrede tomater)
- 1 håndfuld basilikum, finthakket
- 1 håndfuld persille, finthakket
- 1 fed hvidløg, revet eller presset
- Salt og peber
Sådan gør du
Marinaden
- Bland alle ingredienserne til marinaden og smag til med salt og peber.
- Stil til side og lad den trække imens pastasalaten laves.
Pastasalat
- Kog pastaen som beskrevet på posten og skyl den derefter i rigeligt koldt vand. Lad pastaen dræne og tørre i en sigte.
- Varm en smule olie på en pande og steg champignon skiverne af ved høj varme, – krydr med salt og peber. De skal være lækre brunede og have smidt alt væden.Lad svampene køle af på en tallerken på køkkenbordet.
- På samme pande kan du med fordel lynkoge dine haricots verts i en smule letsaltet vand, – de skal stadig have bid. Skyld dem derefter i rigeligt koldt vand, så de beholder den flotte grønne farve, og skær dem evt. i mindre stykker hvis de er store.
- Bland pastaen med marinaden, og vende derefter svampe, haricots verts, ruccola og tomaterne heri. Bland det hele godt sammen.
- Anret i en skål og smuldr fetaen over salaten inden servering, – drys evt. med frisk persille.
