Simpelthen den bedste kartoffelsalat med friske krydderurter i en lækker creme fraiche dressing.
Vi elsker denne kartoffelsalat herhjemme, den er helt enkel med få ingredienser, og smager er så frisk og lækker.
Denne opskrift er med friske ramsløg, – har man ikke adgang til ramsløg kan man bruge purløg i stedet for.
Klassisk kartoffelsalat med ramsløg
Opskrift på den lækreste kartoffelsalat med friske ramsløg og bredbladet persille.
Ingredienser
- 1,2 kg nye små kartofler
- 4 dl creme fraiche 18%
- 4 spsk god mayonnaise, - jeg bruger Hellmanns
- 1 håndfuld friske ramsløg, finthakket
- 1 håndfuld bredbladet persille, finthakket
- 1 spsk citronsaft
- Salt og peber
Fremgangsmåde
Vask kartoflerne fri for urenheder og jord, og kog dem i rigeligt letsaltet vand i 5-6 min. Lad derefter kartoflerne trække i vandet, under låg, i 20 min. Hæld vandet fra og lad kartoflerne køle helt af.
Bland creme fraiche med mayonnaise, citron og de finthakkede urter, og rør det godt sammen.
Smag til med salt og peber.
Skær kartoflerne over på midten og vend dem forsigtigt i dressingen.
Lad kartoffelsalaten trække i 10-15 min. inden den serveres, - drys evt. med friske urter og kværnet peber.

